BurntWood

NewWood

Ved at vælge BurntWood som facademateriale vil der kunne opleves nuancer, som varierer fra kulsort til skinnende sølv. Hvert bræt får en unik overflade, der med sit nistrede udseende opleves som både mat og skinnende.

Metode

Tilbage i vikingetiden brugte de træet til at bygge huse af, men for at træet ikke rådnede fandt de på at brænde det og på den måde bevare træet i længe tid. Når de brændte træet kunne de sørge for at holde fugten og mikroorganismer fra omgivelserne væk fra træet, hvilket gjorde at deres huse kunne stå i meget længere tid. Selv den dag i dag kan der stadig findes eksemler på brændte stolper fra deres huse som er velbevaret. Derfor har vi intet problem med at garantere en levetid på op til 50 år. Senere i 1800´’tallet blev metoden opdaget og forfinet af japanerne, hvor de begyndte at bruge den for at give træet en anden farve, gøre det modstandsdygtig over for vand og bevare det i længere tid. De kaldte den metode de brugte for SHOU SUGI BAN.

Metoden går ud på, at det øverste lag træ brændes, for at fjerne træets sukkerstoffer og veddet, som normalt holder på vandet. Det giver træet en mere beskyttet overflade, som kan udholde nogle mere ekstreme vejrforhold. Metoden giver ikke blot træet en smuk og unik overflade, men mikroorganismerne har heller ikke noget at leve af, og derfor dannes der ikke råd.

For at give træet endnu et beskyttende lag og sørge for at træet ikke smitter af efter brændingen, imprægnerer vi træet med en olie basseret primer. Det gør at træet bliver vedligeholdelsesfrit helt uden brug af kemi, hvis man kan acceptere patina. Vær dog opmærksom på, at vi ved brug af vores klasse 1 brandimprægnering (B-s1-d0) ikke også kan gøre brug af vores oliebaserede primer, men derimod vores vandbaserede primer. Konsekvensen heraf, vil være at træet i mindre grad kan smitte af.

Patinering

Træ patinerer forskelligt og fortæller derfor altid en unik historie. “Wabi Sabi” er det japanske navn for måden, BurntWood patinerer på. Det er det poetiske argument for at se det smukke i aldring. At ældes med ynde på en naturlig måde frem for det unaturlige, hvor man tilsætter gift og kemikalier for at få noget til at se yngre ud. Ved at vælge BurntWood får man derfor en unik og vedligeholdelsesfri facade, som med tiden bliver sølvfarvet. Hvis man efter en årrække gerne vil have det sorte look tilbage, er det muligt at tilkøbe sort primer. Som en del af patineringen forekommer der afskalninger, hvilket ikke har indflydelse på holdbarheden, da varmebehandlingen trænger længere ind i træet.

Bæredygtighed

Udover at BurntWood er en giftfri facade, så benytter vi FSC og PEFC-mærket træ. Det betyder, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er det en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig sikkerhedsudstyr og løn.

I vores specialbyggede ovn bruger vi mellem 80 og 110 gram gas pr. m2. Til sammenligning bruger man ca. 1 kg gas pr. m2, hvis man vælger at bruge en tagpapbrænder.

Bestillingsguide
“Ingen salg til private”

Følgende skal inkluderes i din bestilling. kopier gerne teksten over i din email og udfyld specifikationerne for hvert enkelt emne:

Dimension: fx. 25 mm x 150 mm
Længde: fx. 420 cm 
Træsort: fx. fyr
Total kvadratmeter (Husk at medregne spild): 
Ønskes sorte burntwood-søm: Ja/Nej



Ønskes flere typer af profiler, gentages teksten med den anden dimension. Dette gælder også, hvis du ønsker at tilkøbe brædder til rundt om vinduer og døre.